Høj indlæringsgrad af øvelse.
Vi kan jo kalde det: The Good – The Bad and The Ugly
Hjernen/Cortex er en meget kompliceret størrelse. Den reagerer i et utal af variationer, der kan beskrives, men bogen bliver meget tyk.
Her beskrives tre af hovedvariationerne, der igen har et utal af variationer.
Hunden styrer selv sin indlæringsgrad ud fra de givne omstændigheder.
1. Godt med Serotonin – The Good
Det er vigtigt
for en høj indlæringsgrad, at hunden selvkontrol – hviler i sig selv, inden træningen starter. Ikke at hunden skal se på hundeføreren, men forholder sig roligt og velafbalanceret på stedet.
Hunden sætter sin forventning til øvelsen. Den kommer i den rette stemning, fuldstændig som når den ser en sporline.
Stemningen aktiverer Amygdala,
der er hjernes livvagt og blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Altså sørger for at der bliver udskilt de rette stoffer til hjernen.
Uden stress vil hunden aktiverer Hypotalamus (den
positive container) og udskille Serotonin, populært kaldet lykkepiller.
Serotoninerne formidler/begrænser kommunikation mellem nerveceller. Mange serotoniner = god kommunikation mellem nerverne
= hurtig indlæring.
Hvis hunden synes, at øvelsen er spændende vil hippocambus lukke op og hunden er klar til fuld læring. Træningen udføres nu med høj læringsgrad
og hunden belønnes efter alle gældende regler.
Efterfølgende "går man hunden af" – man lader hunden lufte sig, indtil den er "faldet til ro". Under denne gåtur laves der indlæring i
hjernen/Cortex og meget hurtigt vil hunden overføre øvelsen til Motocortex. Motocortex er begreberne som flydende adfærd eller rygmarvstænkning. Altså ikke noget man kan bevidst træne sig frem til, men sørge for
at hunden hjerne har de rette omstændigheder til af rykke om på biblioteket i hjernen.
Hunden lærer meget hurtig udførelsen af øvelsen.
2.
Mindre godt med Adrenalin. The Bad
Hunden mangler selvkontrol inden øvelsen (hundeføreren har svært ved at få kontakt til hunden uden at bruge "magt"). Hunden
sætter sin forventning til øvelsen. Hunden kan gå i stress (positiv stress med forhøjet aktivitet) og Amygdala sender signalet til en Adrenalinudskillelse.
Amygdala sender
samtidigt signal til udskillelse af Serotonin for hunden synes stadig, at det er lidt spændende.
Hippocambus vil ikke lukke helt så meget op. Læringsgraden falder.
Træningen
udføres nu med nogenlunde læringsgrad , hvis hunden belønnes efter alle gældende regler. MEN adrenalinen vil nedbryde Serotoninen, der kan være væk allerede efter 2 minutter.
Få serotoniner
= dårlig kommunikation mellem nerverne = lille indlæringsgrad.
Efterfølgende sættes hunden bare op i bilen – stadig med adrenalin i kroppen.
Her skal hunden selv falde
til ro og lave indlæringen, men gør den det?
Hvor bliver den lærte lagt hen? Bliver dette til en indlæring i Motocortex eller?
Selvfølgelig kan hunden
lære noget, men den helt store indlæring bliver det ikke til. Øvelsen skal måske trænes 100 gange mod måske kun 20 gange uden adrenalin.
---------------------------------------------------
3. Dårligt med cortisol. The Ugly
Hunden mangler megen selvkontrol inden øvelsen (hundeføreren kan
ikke få kontakt til hunden uden at bruge "magt"). Omvendt kan hunden også være helt passiv, hvis erfaringen via Amygdala åbner for thalamus (glæden er forsvundet og hunden tør ikke)
Hunden sætter sin forventning til øvelsen. Den hunden kan gå i stress (positiv stress med forhøjet aktivitet eller negativ stress med passivitet) og der vil ske en Adrenalinudskillelse,
men Amygdala synes måske ikke dette er nok!
Amygdala sørge så for at udskille cortisol, hvis dette er nødvendig.Hunden "overlever" på sin cortisoludladningen, men synes
ikke det er spændende. Uden aktivering af Serotoniner = dårlig kommunikation mellem nerverne = lille eller ingen indlæringsgrad.
Serotoniner er ikke kun for indlæringsgrad, men også til erindringen.
Hvis Amygdala mener at oplevelsen er en trussel, så står det skidt til, idet det går ud over evnen til at udføre opgaver. (klappen går ned)
Meget af udførelsen vil lande i Thalamus
(den sorte container)
Hippocambus lukker ikke op, da det hverken er spændende eller en pludselig oplevelse. Læringsgraden er markant lille.
Træningen udføres nu med meget lille læringsgrad, uagtet hunden belønnes efter alle gældende regler. MEN cortisolen vil gøre hundens tankegang urationel – der er ingen styring på indlæringen.
De meget kloge er stadig ikke blevet enige om virkningen af denne Cortisol udladning, men det menes mildt sagt, at hunden vil have meget svært ved indlæring i et sted mellem 3 og 24 timer. Tilfældighederne
råder.
Efterfølgende sættes hunden bare op i bilen – stadig med cortisol i kroppen. Her skal hunden selv falde til ro og lave indlæringen, men gør den det?
Hvor bliver den lærte langt hen? – måske i Thalamus , der på den lange bane bevirker, at hunden pludselig bliver aggressiv eller passiv. (eller måske er man allerede landet her?)
Selvfølgelig kan hunden lære noget, men den helt store indlæring bliver det ikke til. Øvelsen skal måske trænes 200 gange mod måske kun 20 gange uden adrenalin/cortisol.
Og når Thalamus er fyldt helt op, så "vælter" hunden psykisk.
----------------------------------------------------------------------
Hvordan får man så selvkontrol, når "korthuset" er væltet.
Der er mange veje, men her følger
et eksempel.
Eksempel:
Hunden kommer ud af bilen uden selvkontrol, ja bare det at få lagt en line på hunden kan være problematisk.
–
Der tilføres positiv straf "energi"
– overgår til negativ straf "gøre ingenting i over 5 sek."
– hundeføreren bakker og hunden
kommer hen og får sin godbid
– der er skabt tillid, uagtet den tilførte energi i den positive straf.
Energien i den positive straf bør være
nogenlunde af en sådan styrke, at hunden af sig selv udfører den negative straf, der så holdes i over 5 sekunder. Derefter bakker hundeføreren og hunden kommer til hundeføreren for at få sin belønning. (viser
og opretholder tilliden)
Husk på, at når man træner med en hund, må man aldrig vise afmagt over for hunden.
Husk på, at hvis optræningen af hunden er foregået
helt korrekt, så kan man se bort fra begrebet "at skælde sin hund ud".
Hunden er på ingen måde skabt til at "tage røven på hundeføreren", men den vil allerhelst gøre det, man
har lært den.
Henvisning:
Tanja Juul Christiansen, ph.d., management, Kommuniker effektivt – tal til amygdala.
Ole Klintebæk, Serotonins virkemåde.
Fakta om stress: Stresstalk.dk