Flydende adfærd

Læringsmæssigt er adfærd alt det en hund gør – både det man lærer den, men også det den selv har lært.

Altså adfærd er gøren og laden, som på en eller anden måde er indlært. Øvelser er normalt tilfredsstillende indlært ved 80 % korrekte gentagelser.

Flydende adfærd er kort og godt det videre forløb op over 80 % læringen

Tænk på den adfærd (øvelse) som hunden kan bedst.

Tænk derefter på en adfærd som man netop er begyndt på at træne eller en anden adfærd som hunden kun kan sådan nogenlunde.

Der er ganske stor forskel på disse to former for adfærd, ik?

Når man beder hunden om at udføre sin favoritadfærd, reagerer den lynhurtigt.

Allerede idet man begynder at sige kommandoen eller signalgivningen kommer fra kropssproget, er man aldrig i tvivl om, at hunden kommer til at klare det perfekt.

Det gør ingenting, at man træner på et nyt sted– man kan mærke at hunden kan denne adfærd så godt, at den vil gøre det uden tøven. Det gør heller ingenting, at det måske er over en måned siden, man sidst trænede på denne adfærd (læs øvelse).

Man er sikker på, at hunden husker adfærden godt. Man behøver heller ikke at belønne adfærden hver gang. Faktisk kan hunden godt udføre adfærden flere gange uden belønning - uden at dette ser ud til at påvirke adfærden i større omfang.

Når man beder hunden udføre en adfærd, som den ikke kan særlig godt endnu, er det en helt anden sag. Nogle gange går det godt, andre gange ikke. Hvis man ændre lidt ved situationen eller hvis der er den mindste forstyrrelse i nærheden, bliver det som regel til fejl.

Hvis det endda er længe siden man trænede på denne adfærd, husker hunden ikke noget som helst og man må som regel begynde forfra igen ("no recall").

Hvis man af en eller anden grund skulle finde på ikke at belønne adfærden, når hunden gør det rigtigt, bliver næste repetition ofte dårlig igen.

Hvad er forskellen på disse to adfærd?

Den første adfærd er flydende - den anden er ikke.

Hvad er flydende adfærd?

Hvad menes der egentlig med at en adfærd er "flydende"? En enkel og klar forklaring er, at adfærden er flydende, når man kan udføre den uden at tænke over det.

Adfærd som vi gør "automatisk" uden at tænke over det, er som regel meget stabile. Ofte udføres sådanne adfærd meget bedre, når man gør dem "af sig selv" end hvis man "koncentrerer sig" om at gøre dem.

De der spiller klaver ved hvad der menes. Hvis man kan et musikstykke vældig godt, kan man bare lade fingrene gå af sig selv, mens tankerne er helt andre steder.

Adfærden er "automatiseret". Adfærden er flydende.

Kort sagt – adfærden er flydende hvis den altid udføres med fart og præcision.

Fart er et vigtigt mål for kompetence
Hvornår ved man egentlig, at hunden "kan det"?

Hvornår kan man sige at adfærden er "flydende" eller "automatiseret"?

Tilhængere af træningsmetoder, der har flydende adfærd som målsætning, argumenterer for at præcision ikke er nok – adfærden skal også kunne udføres med fart / lav latenstid. Først da anser man individet for at være virkelig "kompetent" – eller at adfærden er flydende.

 

　

　

Hvis man f.eks. træner "på Plads", vil man have præcision. Man vil have, at hunden skal sætte sig på plads i helt korrekt position ved sin venstre fod hver gang.

Men adfærden er ikke flydende.

Man må ikke være tilfreds før hunden kan tilbyde f.eks. 6-8 korrekte "på Plads på 30 sekunder. Så snart hunden har "sunket godbidden" – fået Fri, skal den umiddelbart efter tilbyde en ny korrekt grundstilling uden at vende sig mod andre ting mellem repetitionerne.

NU er adfærden flydende!
At hunden kan klare at udføre et vist antal repetitioner af samme adfærd på 30-60 sekunder, er et godt mål for om adfærden er flydende.

Hvad med fx afdækningsøvelsen – halsgivningsøvelsen - m.v.

Egenskaber ved flydende adfærd

Hvorfor er det så vigtigt at adfærden er flydende?

Det er dokumenteret at flydende adfærd har flere fordelagtige egenskaber:

1. Adfærden generaliseres lettere til nye situationer
2. Adfærden huskes bedre, selv efter lang tid uden træning
3. Adfærden kræver mindre energi at udføre, både fysisk og mentalt
4. Adfærden er lettere at kombinere med andre adfærd
5. Adfærden er mere modstandsdygtig over for ekstinktion (fravær af forstærkning)

ad 1. Adfærden generaliseres lettere til nye situationer

Hvis hunden kan lægge sig lynhurtigt 10 gange på 30 sekunder hjemme i haven, er det ganske sandsynligt, at den også vil lægge sig hurtigt på træningspladsen eller andre nye steder, selv om man ikke har trænet netop der så meget før. For at sige det på en anden måde: En hund som kan lægge sig 10 gange på 30 sekunder, vil i hvert fald have meget lettere ved at lægge sig i et nyt miljø, end en hund som kun kan lægge sig 2 gange på 30 sekunder.

Hvilken af de to hunde laver en selvstændig markering?

Man kan faktisk spare sig for meget "unødvendig" generaliseringstræning ved i stedet at fokusere på at få adfærden flydende. En hypotese er, at det kan betale sig at træne adfærd til det niveau, hvor de er flydende i et miljø uden forstyrrelser, før man begynder at generalisere adfærden til nye situationer. Da vil man få meget gratis og mange penge giver store renter!

ad 2. Adfærden huskes bedre, selv efter lang tid uden træning

At flydende adfærd huskes bedre, selv efter lang tid uden træning, er noget mange klikkertrænere længe har vist. Hvis man fx har klikkertrænet hunden til at berøre en targetstick (og adfærden er flydende), kan man teoretisk set lægge targetsticken væk i lang tid.

Hunden kan garanteret huske adfærden/øvelsen, når man tager den frem igen et par år senere. Adfærd som indlæres så godt, vil man jo selvfølgelig ikke lægge væk, men pointen er, at når hunden først har lært en adfærd flydende, skal der vældig meget til at hunden "glemmer" adfærden.

Hvorfor træner hundeføreren helst de øvelser hunden kan?

 　　

ad 3. Adfærden kræver mindre energi, både fysisk og mentalt

Når en adfærd er flydende bruger hunden meget mindre energi - både fysisk og mentalt - på at udføre adfærden. Man har sikkert lagt mærke til, at når man træner på nye færdigheder som hunden endnu ikke kan så godt, er dette meget anstrengende for hunden.

Hunden bruger meget energi på at fundere over, hvad den skal gøre.

Ofte kan man næsten se, at hunden tænker så det knager.

Flydende adfærd kræver sandsynligvis ikke så meget tankevirksomhed fra hunden.

Adfærden sidder så godt "på rygmarven" at de sker "automatisk".

Man ser også at hunden ofte kan træne i meget længere tid, uden at blive træt.

ad 4. Adfærden er lettere at kombinere med andre adfærd

Dette hænger sammen med det forrige punkt. Når man efterfølgende skal sætte to adfærd sammen til en kæde eller kombinere dem på andre måder, er det som regel dømt til at mislykkes hvis begge deladfærd kun er sådan nogenlunde indlært.

Tænk over apporteringsøvelsen!

Forestil at man skal træne på at komme ind på plads med apporten.

Man kombinerer her adfærdene "at holde fast" og "at sætte sig i på Plads/her".

Den almindeligste fejl er at hunden spytter apporten ud, når den skal til at sætte sig. Når hunden skal udføre to adfærd samtidig, som kun er sådan nogenlunde indlært, bliver det slet og ret for krævende for den.

Det er vigtigt, er at "på Plads" er flydende FØR man begynder at træne ankomsten med apporten. Når "på Plads" er flydende, kan hunden udføre adfærden "i blinde" uden at bruge meget koncentration på dette.

Det bliver da meget lettere at komme på plads med apporten (selv om "hold fast" måske ikke er helt flydende endnu). Når "på Plads" er automatiseret, kan hunden bruge hele sin opmærksomhed på at holde fast på apporten.

Hvis begge adfærd er flydende, bliver det selvfølgelig endnu mere pålidelig.

Når man skal sætte flere adfærd sammen, bør man derfor have trænet begge to til et niveau hvor de er flydende hver for sig først. Eller i hvert fald mindst en af dem…

ad 5. Adfærden er mere modstandsdygtig over for ekstinktion

Det har længe været oplæst og vedtaget, at hvis hunden skal kunne udføre en adfærd flere gange eller over længere tid uden forstærkning/belønning må man bruge intermitterende forstærkning (altså belønne af og til og gradvist sjældnere).

Bob og Marion Bailey (1998) argumenterer imidlertid for at adfærd som er trænet frem til et niveau hvor adfærden er flydende, også er modstandsdygtig over for ekstinktion, selv når man kun har kørt kontinuerlig forstærkning (belønnet hver eneste repetition).
For adfærd som ikke er særlig langvarige, er det dermed et godt alternativ at belønne kontinuerligt, og samtidig lægge vægt på ,at få adfærden flydende/automatiseret.

Dette vil sikre at adfærden kan udføres ganske mange gange, selv om man pludselig ikke belønner for den længere.

På adfærd som kræver, at hunden skal kunne arbejde længe uden forstærkning (f.eks. rundering, fri ved fod og andre langvarige øvelser), må man nødvendigvis også bruge intermitterende forstærkning. Men det er i hvert fald vigtigt at adfærden er flydende FØR man begynder at trappe belønningsfrekvensen ned. Dette reducerer risikoen for at adfærden bliver ødelagt, når man begynder at køre gradvis flere repetitioner uden belønning.

Hvordan gørman en adfærd flydende?

Det er nu slået fast, at der er mange fordele ved at have flydende adfærd hos hunden. Men det vigtigste spørgsmål står tilbage. Hvordan får vi egentlig adfærd til at blive "flydende"?

Stikordet er repetitioner. MANGE repetitioner (adfærd + forstærkning) på kort tid.

Og når alle andre siger, at adfærden er perfekt, stopper man ikke, men kører på med endnu flere repetitioner (overtræning)! Det er med andre ord afgørende, at man træner en adfærd af gangen så man får så mange repetitioner - som kræves - for at få gjort adfærden flydende.

For at kunne gentage samme adfærd mange gange på kort tid, kræver det at man deler den færdige adfærd op i mindre deladfærd, som trænes en af gangen. Hunden får da chancen for at repetere den samme adfærd mange gange efter hinanden indtil bevægelsen "sidder på rygmarven".

Gode klikkertrænere som læser dette vil sikkert tænke:" Jamen, det er jo sådan vi altid har klikkertrænet!" Og ja, det har man helt ret i.

Klikkertræning er en såkaldt "automatik"- baseret træningsmetode.

Flydende adfærd er imidlertid ikke forbeholdt klikkertrænere. Næsten uanset hvilken metode man bruger, vil man have fordel af at fokusere på en adfærd af gangen og repetere denne mange gange. Helt indtil hunden kan udføre den med fart og præcision (= flydende ).

Hunde som yder godt i brug – eller konkurrencer vil som regel have rigtig mange flydende adfærd.


Opsummering

En adfærd er flydende, når den udføres med både præcision og fart.

For at få adfærden flydende kræves der mange repetitioner af samme adfærd.

Dette kræver at man deler den færdige adfærd op i mindre deladfærd og træner disse separat.

Det er dokumenteret at så snart en adfærd kan udføres med en vis fart/frekvens (=flydende), får den flere gunstige egenskaber.

Adfærden bliver lettere at generalisere, den huskes bedre, er mere modstandsdygtig overfor ekstinktion og er lettere at kombinere med andre adfærd.

 

　

Hvorfor kommer hunden ikke, når man kalder: Adfærden er ikke flydende.

Hvorfor slås hunden: Det at være sammen med andre hunde er ikke flydende.

Hvorfor er hunden lang til om at afdække: Adfærden er ikke flydende.

Hvorfor vil en hund ikke slippe et ærme: Adfærden er ikke flydende.

Hvorfor………………………………….: Adfærden er ikke flydende!

Kilde: Morten Egtved.