Hundeloppen (Ctenocephalides canis) er en lille mørkebrun parasit, der lever på og suger blod af hunde. Den kan også suge blod af mennesker, men kan leve på mennesker. Hundeloppen kan overføre Hundens bændelorm
(Dipylidium caninum) og forårsage hudsygsommen Loppeallergi-dermatitis (Flea Allergic Dermatitis - FAD). Hos hvalpe kan der ses alvorlig blodmangel efter et kraftigt loppeangreb.
Katteloppen (Ctenocephalides felis) er ca. dobbelt så stor
som hundeloppen, brun og mere almindelig. Den har samme levevis som hundeloppen.
De voksne lopper er små, få millimeter store, sort-brune vingeløse parasitter med smal, sammenpresset krop. Hovedet har bidende munddele, og kroppen har
lange, kraftige ben med kløer, der er gode til at hage sig fast med. Hunnen er større end hannen. Hanloppen lever en uges tid, mens hunloppen lever op til et par uger. Den voksne loppe har behov for et måltid blod en gang i døgnet.
Hvis der går længere tid, vil den begynde at fordøje sig selv og dø.
Et til to døgn efter sit første måltid blod, er hunloppen klar til at lægge æg. Den lægger op til 50 æg om dagen.
Æggene lægges i hundens pels, men triller af og fordeler sig i hundens omgivelser. De er 0.5 mm store, glatte og hvidlige. Afhængig af omgivelseres temperatur og fugtighed går der mellem 1 og 20 døgn, før æggene
klækker. De nyklækkede larver gennem sig i revner og sprækker. De lever primært af loppeafføring, der indeholder blodrester og som drysser fra hunden. De kan også spise bændelormeæg, der senere kan overføres
til hunden. Efter 1 - 2 uger forpupper de sig. Pupperne er fantastisk hårdføre. De kan overleve op til et år og kan klare de fleste rengøringsmidler. De kan klække allerede efter 1 - 2 uger afhængig af temperatur og fugtighed
samt ydre omstændigheder som rystelser og vibrationer. Derfor oplever man ofte et loppeangreb efter huset har stået tomt et stykke tid - f.eks. efter en ferie.
Lopperne sætter sig ofte på hundens bagpart og bug, hvor man kan
se små røde prikker fra loppebid. Hunden reagerer med alt fra let kløe til en voldsom dybere hudbetændelse med sårdannelse og hårtab. Man kan også afsløre et loppeandgreb ved at bruge en tættekam og
drysse "fangsten" ud på et stykke fugtigt køkkenrulle. Her vil de blodfyldte loppeekskrementer hurtigt danne små røde pletter. Hvis hunden er allergisk overfor lopper, er det vigtigt at vælge et loppemiddel der dræber
de voksne lopper. Det kan f.eks. være Bayvantic.
Grundig støvsugning er også vigtig - især revner, sprækker, omkring paneler og på hundens yndlingsplads. Husk at 95% af loppestadierne befinder sig i hundens omgivelser
og husk at smide støvsugerposen smides ud med det samme. Alt hvad der kan vaskes, puttes en tur i vaskemaskinen.